Følg os på LinkedIn

Vi er altid på udkig efter dygtige it-konsulenter

Vi har både fastansatte medarbejdere og samarbejder også med selvstændige it-konsulenter. Som konsulent deltager du i mange interne arrangementer og workshops hos os, og vi gør meget ud af at skabe et godt fællesskab og sammenhold. Samtidig får du en høj frihedsgrad og selvstændighed i dit arbejde. I al beskedenhed et genialt koncept, der danner rammen om et godt arbejdsliv.

Vi tilbyder et stærkt fagligt og socialt netværk, gode kolleger og vi er i løbende kontakt med vores konsulenter, når de er på kontrakt hos kunderne. Desuden klæder vi dig på med relevant information og merchandise. Vi foretager et meget aktivt salgsarbejde, så vi altid har de rette opgaver til vores konsulenter.

Vores krav til dig

Vi har høje krav og forventninger til vores konsulenter og går ikke på kompromis med vores målsætning om ALTID at indfri kundens forventninger. Derfor ønsker vi kun at arbejde med de allerbedste konsulenter, som holder en høj professionel standard i deres arbejde, og som har de menneskelige egenskaber, der skal til for at kunne begå sig i forskellige virksomheder.

For at afstemme forventningerne mellem os og vores konsulenter har vi i samarbejde med vores medarbejdere udarbejdet en konsulenthåndbog. Her kan du bl.a. læse om, hvilke krav vi har til vores konsulenter, og hvilke forventninger vi kan og skal have til hinanden i et forpligtende og professionelt samarbejde.

Det mener vores konsulenter ...

Claus Mouridsen,
Testkoordinator og systemudvikler

“Som konsulent er det vigtigt for mig, at blive tilknyttet nogle gode og relevante projekter. ZENIT CONSULT har i tæt samarbejde med mit eget firma haft fokus på forretningsmæssige og tekniske muligheder, hvilket har været en medvirkende årsag til, at jeg har haft rigtig gode kontrakter i mere end 10 år. Samarbejdet med ZENIT er bygget på en gensidig tillid og respekt for hinanden, og en ærlighed om, at begge parter skal have noget ud af samarbejdet. Jeg sætter stor pris på den tætte tilknytning man får til ZENIT, og de mange gode arrangementer gør, at også familien bliver en del af 'fars arbejde'.”

Claus Mouridsen

Jan Chakera,
Systemarkitekt og –udvikler

“ZENIT CONSULT er en virksomhed, som er meget reel. De har en god og ligetil omgangstone og er ikke så ’poppede’ som andre virksomheder i branchen. Som konsulent er man ofte på egen hånd, men ZENIT CONSULT føler for, og tager et stort ansvar for os konsulenter, så man bliver en del at et stærkt team. Efter et par år i udlandet var jeg ikke i tvivl om, at det var ZENIT CONSULT, jeg skulle vælge som samarbejdspartner, da jeg kom tilbage til Danmark igen”

Jan Chakera

Jesper Durup,
Systemudvikler

“Jeg har været tilknyttet som konsulent hos ZENIT CONSULT i mere end 10 år, og de har altid været gode til at finde relevante opgaver til mig. For mig er det vigtigt, at jeg er en del af en virksomhed, med en række gode værdier, så vi fortsat er et konsulent team af dygtige folk, hvor også de menneskelige kompetencer er i orden. ZENIT CONSULT har haft en udpræget evne til at finde relevante og interessante opgaver, når mine kontrakter har været ved at udløbe. Gensidig tillid, højt humør og en åben og ærlig dialog er med til, at jeg også i fremtiden ser mig selv som konsulent hos ZENIT CONSULT.”

Jesper Durup

John Jensen,
Arkitekt og systemudvikler

“Jeg hørte om ZENIT CONSULT fra nogle af Deres konsulenter, som jeg mødte på min tidligere arbejdsplads for en del år siden. Da jeg stod og skulle søge nyt arbejde, tog jeg en snak med ZENIT CONSULT, og jeg er meget glad for mit valg. ZENIT CONSULT har et godt ry i branchen, og det kvalitetsstempler også konsulenterne. Virksomhederne ved, at ZENIT CONSULT stiller store krav til konsulenterne og vores kompetencer. Samtidig er der en god rigtig god atmosfære i virksomheden samt en god dialog – både med ledelsen og de andre konsulenter.”

John Jensen

Kim Bendt Petersen,
Systemudvikler

“KBP Data har siden efteråret 2008 samarbejdet med ZENIT CONSULT, som har været meget dygtige til hele tiden at komme med nogle gode opgaver og kontrakter til os. Vi sætter stor pris på ærlighed og åbenhed i samarbejdet, og dette er netop en af hjørnestenene i samarbejdet med ZENIT. Ud over de rigtige opgaver er vi store tilhængere af et solidt samarbejde og gode relationer, hvilket vi synes ZENIT er med til at fundere ved bl.a. konsulentmøder og rigtig gode private arrangementer, hvor alle inviteres med.”

Kim Bendt Petersen

Majbritt Nørrisgaard,
Systemudvikler og projektleder

“Efter min mening er ZENIT CONSULT én af de mest attraktive virksomheder på markedet for en IT konsulent. ZENIT CONSULT er virkelig gode til at hjælpe med at opbygge ens netværk. Det er et netværk, jeg kan trække på i det daglige, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg i fremtiden også vil kunne trække på det. ZENIT CONSULT er også en meget menneskelig virksomhed, hvor samarbejdet bygger på en gensidig respekt.”

Majbritt Nørrisgaard

Tonny Henningsen,
Projektleder

“Jeg blev anbefalet ZENIT CONSULT gennem mit netværk da jeg ville ind på det det danske marked efter en del år på det svenske marked. Jeg besluttede mig derfor at kontakte Zenit Consult og har absolut ikke fortrudt min beslutning. ZENIT CONSULT har vist, at de har evnen til at matche mine kompetencer med kundernes behov, hvilket har resulteret i længerevarende opgaver. ZENIT CONSULT forstår ydermere at samle alle ved at have de rigtige aktiviteter og arrangementer, med masser af engagement, som gør at jeg føler, at jeg passer rigtig godt ind.”

Tonny Henningsen

Brug for en reference?

Er du it freelance konsulent, eller overvejer at blive det? Så send os dit CV sammen med dit samtykke til, at vi må behandle personoplysninger om dig. Du finder samtykkeerklæringen her.

Send CV og samtykke til blivkonsulent@zenit.dk