Danske Commodities:

Høj træfsikkerhed og god kundeorientering

ZENIT CONSULT gør det nemt for Danske Commodities at finde it-konsulenter med et godt teknologisk fit, som samtidigt passer ind i virksomhedens arbejdsgange og miljø.

ZENIT CONSULT har i snart et årti leveret eksterne it-konsulenter til Danske Commodities, som er en teknologidreven energihandelsvirksomhed, der ved at handle med strøm, gas og certifikater på 40 markeder forbinder energiproducenter med storforbrugere og energiselskaber.

Ligesom ved aktiehandel foregår energihandlen digitalt, hvorfor det er afgørende for Danske Commodities til stadighed at have en effektiv og teknologisk opdateret handelsplatform.

Derfor har Danske Commodities i perioder behov for ekstra it-folk til navnlig udviklingsarbejdet, og her har ZENIT CONSULT ofte kunnet levere de rette konsulenter.

”Vi har fået gode folk fra ZENIT CONSULT og har en god personlig relation i form af Arne Løcke, som er vores gennemgående kontaktperson. Der er ikke så mange dikkedarer, og vi kan nemt briefe ham. Han forstår vores behov og er god til at finde de rette it-konsulenter, som både har et godt teknologisk fit og falder godt ind i vores arbejdsgange og miljø,” siger Rasmus Lundgaard Pedersen, CIO hos Danske Commodities.

Langvarigt samarbejde

Rasmus Lundgaard Pedersen efterspørger ikke nødvendigvis de billigste konsulenter men lægger mere vægt på at få de rigtige folk, som passer godt ind.

”Et mangeårigt samarbejde med ZENIT CONSULT gør det nemt for mig, for de ved, hvad vi har brug for, og jeg har stor tillid til dem.

"Vi kender hinanden, får generelt matches i en høj kvalitet, og vi kan nemt rette op på tingene, hvis der er noget, som eventuelt ikke fungerer med en konsulent. Og har vi nogle specielle behov, bliver der taget hånd om det med det samme,” siger Rasmus Lundgaard Pedersen.

At det ofte er de rigtige it-konsulenter, som ZENIT CONSULT leverer, afspejles også i, at Danske Commodities har forlænget mange af ZENIT CONSULTs konsulenter

”ZENIT CONSULT har et stort kendskab til os og markedet, har høj træfsikkerhed og en god kundeorientering. At være kunde hos ZENIT CONSULT er behageligt og gør det nemt for mig at få de rette it-konsulenter, når jeg skal bruge dem. Det er rigtigt rart, at kendskabet og tilliden er så stor,” siger Rasmus Lundgaard Pedersen.

Book et møde

Hvad enten du har et konkret projekt eller vil drøfte et samarbejde generelt, så kommer vi gerne forbi til et uforpligtende møde.

info@zenit.dk

Bliv ZENIT-konsulent

Vi søger hele tiden nye konsulenter, så send dit CV til search@zenit.dk, hvis du hører til blandt de dygtigste på dit felt.

Aktuelle konsulentprofiler

Brug for en reference?

Vi sætter dig altid gerne i kontakt med vores eksisterende kunder, hvis du ønsker at høre om andres erfaring med vores arbejde.

Kunder og referencer