PensionDanmark

Projektledere i ilden fra første minut

PensionDanmark har gjort en dyd ud af at have eksterne leverandører til deres software-løsninger. Al programmering til software er købt ude i byen. Dog er projektlederne altid fastansat i firmaet – eller næsten, i hvert fald. Under spidsbelastninger og ved særligt specialiserede udfordringer bliver kernen af projektledere suppleret med konsulenter fra ZENIT Consult.

”Vi er ret specifikke i vores efterspørgsel på projektledere fra ZENIT. De leverer gode bud på kandidater, som passer på den profil, vi søger. Hver gang får vi flere konsulenter at vælge i mellem, som matcher vores krav,” siger it-direktør Peter Juncker fra PensionDanmark.

Kulturen i PensionDanmark kræver, at projektlederne leverer fra første dag.

”Vi er et relativt lille hus, så en ekstern projektleder, der kommer ind hos os, skal være selvstændig og kunne rykke fra første dag. Vores eksterne profiler skal være rutinerede og kende branchen i forvejen, så de kan gå lige ind på projektet,” siger Peter Juncker.

Dydig overdragelse giver kontinuitet

Det faste hold af interne projektledere i PensionDanmark er sat, og hverdagens projekter hænger godt sammen. Men for at holde udgifterne til bemanding i snor, bruger pensionsselskabet også eksterne konsulenter. Det kræver til gengæld, at tungen holdes lige i munden for at bevare et naturligt flow i projekterne.

”Vi gør meget ud af at overdrage vores projekter ordentligt, så kontinuiteten bevares i vores arbejde,” siger it-direktør Peter Juncker og uddyber:

”Vores arbejdsmodel med eksterne projektledere tryktester vores egne projektmodeller og arbejdsgange. Vi ser med al tydelighed, om vores metode fungerer, når vores projekter overdrages fra interne til eksterne folk.”

Specialist på et helt særligt niveau

Pensionsverden byder nogle gange på meget smalle projekter, som kræver meget specialiseret viden. Derfor anvender PensionDanmark ofte ZENITs folk på stand alone-projekter. Og her kommer konsulenthusets store netværk PensionDanmark til gode.

”Vi har eksempelvis haft en stor udfordring på et komplekst projekt, der involverede pengestrømme og integration med NETS. Til det valgte vi en ekstern projektleder fra ZENIT. Det viste sig, at denne projektleder passede perfekt ind i profilen og havde stor erfaring med netop NETS og lignende projekter. Hun viste stort overblik og førte vores projekt stensikkert i havn,” siger Peter Juncker.
Om PensionDanmark

PensionDanmark er med over 660.000 medlemmer Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab.

Book et møde

Hvad enten du har et konkret projekt eller vil drøfte et samarbejde generelt, så kommer vi gerne forbi til et uforpligtende møde.

info@zenit.dk

Bliv ZENIT-konsulent

Vi søger hele tiden nye konsulenter, så send dit CV til info@zenit.dk, hvis du hører til blandt de dygtigste på dit felt.

Aktuelle konsulentprofiler

Brug for en reference?

Vi sætter dig altid gerne i kontakt med vores eksisterende kunder, hvis du ønsker at høre om andres erfaring med vores arbejde.

Cases og referencer